Hvad koster en varmepumpe i 2023? - Tjenestetorvet cmyk_SB1_SMN_verti_bw_pos
Varmepumpe
4 min læsetid
Sidst opdateret: 28 juli 2023

Hvad koster en varmepumpe i 2023?

Varmepumper bliver mere og mere populære i danske hjem - med god grund. Varmeløsningen er både moderne og energieffektiv, og mange vil kunne spare penge ved at skifte deres ældre og dyrere varmeløsninger ud til fordel for en varmepumpe.
Sammenlign priser på varmepumpe

Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.

Se, hvor meget du kan spare ved at skifte til varmepumpe

Overvejer man at lade varmepumpen overtage som varmeløsning, er prisen selvfølgelig en vigtig faktor. Dels fordi varmepumpen betyder meget for privatøkonomien nu og her, når investeringen skal laves, men også fordi det betyder noget for tilbagebetalingstiden på din kommende varmepumpe.

Herunder kan du blive klogere på, hvilken pris du kan forvente at skulle betale, hvis du i løbet af 2023 investerer i en ny varmepumpe.

Er du interesseret i at se, hvor billige varmepumper er i forhold til andre varmekilder? Læs vores store oversigt over prisen på forskellige varmekilder.

Prisen på din varmepumpe afhænger af type og kvalitet

Når det kommer til prisen på varmepumper, defineres den primært af to faktorer: Hvilken type varmepumpe der er tale om, samt hvilken kvalitet den enkelte varmepumpe har.

Der kan nemlig være ganske stor prisforskel på de forskellige typer af varmepumper. De billigste varianter kan findes til lige over 10.000 kr., mens de dyreste kan komme op over 200.000 kr.

Forskellen i pris kan altså være betragtelig, når det kommer til de forskellige typer af varmepumper. Og udover at typen af varmepumpe definerer grundlaget for prisen, har kvaliteten på den enkelte varmepumpe selvfølgelig også en del at skulle have sagt. Jo bedre og mere effektiv en varmepumpe man vælger, jo dyrere er den.

Vil du have det bedste af det bedste? Se vores test af varmepumper her.

Det koster de forskellige typer af varmepumper

Herunder kan du se vores overslag på, hvor meget de forskellige typer af varmepumper koster. Uanset om du vælger en luft til luft varmepumpe, en luft til vand varmepumpe eller om du vælger en jordvarmepumpe, skal de alle installeres af en autoriseret installatør. Derfor er overslagspriserne også inkl. montering.

Hvis du selv researcher priser på nettet, skal du være opmærksom på, om prisen er inkl. eller ekskl. installation. Mange skilter nemlig med den ‘rene’ pris for varmepumpen og ikke for den samlede pris, det vil koste at købe den og få den monteret.

Husk også, at du kan få tilskud til installationen af visse typer af varmepumper. Læs mere om tilskud til varmepumper her.

Pris på jordvarmepumpe

Jordvarmepumper er typisk den dyreste form for varmepumper. Det skyldes, at et jordvarmeanlæg består af væskefyldte slanger, som skal graves ned i jorden, hvorfra de trækker den naturlige varme fra jorden.

Prisen på en jordvarmepumpe ligger typisk i intervallet 110.000-200.000 kr.

Husk, at der i 2023 vil være mulighed for at få tilskud på 27.000 kr. til installation af jordvarme.

Pris på luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmepumpe placerer sig i mellemlejet rent prismæssigt. Den er oftest billigere at installere end jordvarme, men koster mere end en luft til luft varmepumpe. 

Prisen på en luft til vand varmepumpe ligger typisk i intervallet 70.000-150.000 kr.

Ligesom med jordvarmepumper kan du også få tilskud til installation af luft til vand varmepumper i 2023. Tilskuddet til luft til vand varmepumper er på 17.000 kr.

Pris på luft til luft varmepumpe

Luft til luft varmepumper er den billigste form for varmepumpe, du kan få. Det skyldes, at den - modsat jordvarmepumper og luft til vand varmepumper - kun kan varme luft og ikke vand. Hvor de to andre varmepumpetyper altså kan fungere som primær varmekilde for almindelige boliger, vil en luft til luft varmepumpe altså ikke være i stand til dette. Den fungerer bedst som supplement, eller i mindre huse uden rørført varme - f.eks. i sommerhuse.

Prisen på en luft til luft varmepumpe ligger typisk i intervallet 10.000-30.000 kr.

Du kan ikke få tilskud til installation af luft til luft varmepumper.

Få en billigere pris på din varmepumpe ved at sammenligne tilbud

Den bedste metode til at få en billigere pris på din kommende varmepumpe er ved at sammenligne forskellige tilbud. Ved at få flere varmepumpe-leverandører til at kigge på din bolig kan du få helt konkrete priser på en varmepumpe, der passer til lige præcis din bolig.

Det er en god ide at få alt på skrift, så du undgår eventuelle konflikter og tvister efterfølgende. Skal du for eksempel oprette en ny kontakt til udendørs-enheden? Det er ikke inkluderet i standard-installationen, men måske har firmaet elektrikere? Spørg om at få det som en del af tilbuddet.

Ønsker du at komme i kontakt med flere varmepumpe-leverandører, har vi gjort det nemt for dig. Udfyld nedenstående formular og lad leverandører i dit område kontakte dig.

Varmepumpe-leverandørerne er opmærksomme på, at du får tilbud fra flere på samme tid - derfor vil de konkurrere om at give dig den bedst mulige pris på varmepumpe og installation, og du kan spare mange penge på din investering.

Få tilbud på en ny varmepumpe

Thomas Lundsgaard
Thomas Lundsgaard

Sammenlign priser på varmepumpe

Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.

Få flere tilbud uforpligtende og gratis

  • Beskriv dit behov
    Beskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
  • Få tilbud fra flere selskaber
    Jo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
  • Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris
Sammenlign priser på varmepumpe
Modtag tilbud fra flere leverandører i dit lokalområde. Servicen er 100 % gratis og uforpligtende.