Få tilbud på isolering fra flere isolatører
Enkel og effektiv hjælp til at sammenligne leverandører og isoleringstyper
Udfyld formularen og modtag tilbud, uforpligtende og gratis.
Over 1 million har indhentet tilbud igennem Tjenestetorvet Gruppen
Isolering af dit hus - Alt du skal vide
At isolere sit hus er en af de nemmeste og mest effektive metoder til at spare tusindvis af kroner på varmeregningen hvert år, mens man også mindsker sin CO2-udledning og forbedrer indeklimaet.
Så hvis du vil spare penge på energiregningen, forbedre din boligs indeklima og samtidig gøre noget godt for miljøet, så er denne side lige noget for dig. Isolering er nemlig en af de bedste investeringer, du kan foretage dig i din bolig, og det er samtidig en indirekte investering i vores fælles fremtid.
Herunder vil vi gå i dybden med hvad isolering egentlig er, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det kan forbedre energieffektiviteten og reducere dine energiomkostninger. Vi vil også se isoleringsmetoder og diskutere de forskellige isoleringsmaterialer og, så du kan træffe det bedste valg for din bolig. Slutteligt hjælper vi dig også med at finde den bedste pris, når du gerne vil have isoleret din bolig.
Så læs med herunder, hvis en lavere varmeregning, mindsket CO2-udledning og forbedret indeklima lyder som noget for dig.
Hvorfor kan det være en god idé at isolere sit hus?
Isolering af dit hus kommer med en masse fordele og kan have en ret så stor indvirkning på dit daglige liv. Dels vil det forbedre komforten og indeklimaet i dit hjem, men det kan også hjælpe dig med at spare penge på dine varmeregninger og reducere din miljøpåvirkning.
Er du nysgerrig på de forskellige fordele der følger med isoleringen af dit hus, kommer herunder en gennemgang af de væsentligste fordele:
-
Lavere varmeregning
Med en ordentlig isolering af dit hus kan du reducere varmetabet fra dit hjem betydeligt, hvilket resulterer i lavere varmeregninger og dermed besparelser på flere tusinde kroner hvert eneste år. Isoleringen holder på varmen om vinteren og holder på kølingen om sommeren, hvilket betyder, at dit hjem vil føles mere komfortabelt hele året rundt - uden at skulle bruge så meget energi på opvarmning eller nedkøling.
-
Mulighed for forbedring af energimærke og værdiforøgelse af huset
En investering i isolering kan både betale sig på kort og lang sigt. Som nævnt ovenfor vil man opleve umiddelbare besparelser på varmeregningen, men når man kigger mere langsigtet, vil det potentielt også være med til at øge husets værdi. Et mere energieffektivt hus er simpelthen mere attraktivt, og en isolering af huset vil også kunne lede til et forbedret energimærke, hvilket igen kan være en fordel, hvis huset på et tidspunkt skal sælges, da potentielle købere vil have udsigt til lave varmeomkostninger.
-
Bedre indeklima
En af de største fordele ved isolering af dit hus er forbedringen af indeklimaet. Med en ordentlig isolering kan du reducere træk og fugtproblemer, som ellers kan forringe luftkvaliteten i dit hjem. Dette kan være særligt vigtigt for personer med astma eller allergi, da det kan forværre deres symptomer. Desuden kan fugtproblemer også føre til skimmelvækst, som kan være skadeligt for både dit og husets helbred
-
Bedre komfort
Med en ordentlig isolering kan du forbedre komforten i dit hjem ganske betydeligt. Isoleringen vil hjælpe dig med at opretholde en mere stabil indendørs-temperatur og derudover reducere træk i hjemmet, hvilket er særligt vigtigt i de kolde vintermåneder. Du vil derfor føle dig mere tilpas i dit hjem, da temperaturen vil være mere jævn og behagelig, og du ikke vil opleve kulde-træk fra vinduer eller døre.
-
Færre støjgener
God isolering kan også hjælpe med at reducere støjgener i dit hjem - både indefra samt udefra som f.eks. trafikstøj, naboens havearbejde eller noget helt tredje. Isoleringen fungerer nemlig som en barriere, der reducerer lydtransmission gennem væggene og loftet. Det betyder, at du kan nyde mere fred og ro i dit hjem og mindske stressniveauet, som støj nogle gange kan forårsage. Det kan især være en fordel i byområder, hvor trafikstøj og larm fra naboer kan være et stort problem.
-
Mindskning af CO2-udledning
Isolering er ikke kun godt for din boligøkonomi og din komfort hjemmet - det er også en god investering for miljøet. Med en ordentlig isolering kan du nemlig reducere CO2-udledningen fra dit hjem. Ved at reducere varmetabet fra dit hjem, kan du mindske behovet for opvarmning, hvilket igen fører til et lavere forbrug af fossile brændstoffer og dermed en mindre CO2-udledning. Derfor kan investeringen i en ordentlig isolering ikke kun give økonomiske og komfortmæssige fordele, men også have en positiv effekt på miljøet.
De forskellige isoleringsmuligheder
Nu hvor vi har set på fordelene ved isolering, så lad os tage et kig på de forskellige muligheder for isolering, der er tilgængelige for boligejere. For der mange muligheder, og isolering er ikke en "one-size-fits-all" - løsning. Der findes således både forskellige materialer og metoder til isolering, der kan være mere eller mindre passende afhængigt - af din boligs type og placering.
Herunder vil vi kigge lidt nærmere på nogle af de forskellige isoleringsmuligheder. Hvis du er interesseret i læse mere om metoden end vores korte opsummering, kan du altid klikke ind på de forskellige undersider, hvor vi gå mere i dybden med den enkelte metode.
De isoleringsmetoder vi vil komme ind på er:
Isolering af etageadskillelsen kan være særligt effektivt i ældre bygninger, hvor der ikke er blevet foretaget isolerings-forbedringer før. Metoden går i al sin enkelhed ud på, at man isolerer den hulrum - etageadskillelsen - der er mellem to etager. Er denne ikke i forvejen isoleret, kan man med fordel få indblæst isolering her.
Mange ældre huse i Danmark (dem der er opført før 80’erne) er opført med en såkaldt ‘hulmur’. Hulmuren er en ydervæg der har et mellemrum mellem den yderste og inderste del af muren. Tidligere var det ikke normalt at isolere denne, hvorfor varmen i mange ældre danske huse siver ud af ydervæggen og derfor er svære at varme op. Ved at isolere hulmuren kan man altså forhindre dette varmetab, og få et mere energieffektivt hus.
Loftisolering er en af de vigtigste former for isolering. Varme stiger naturligt opad, og derfor er det vigtigt, at husets øverste del er ordentligt isoleret. Faktisk sker omkring 25-40% af varmetabet i et hus gennem loftet og taget, så loftisolering er et område, som mange boligejere fokuserer på først, da det kan have en hurtig tilbagebetalingstid. I nogle tilfælde kan loftisolering faktisk reducere energiforbruget i boligen med op til en tredjedel, hvis ikke har været nogen isolering i forvejen. Hvis der allerede er isolering i loftet, men den er mere end ti år gammel, kan det stadig være en god idé at få lavet en forundersøgelse af en isolerings-ekspert for at sikre, at isoleringen stadig lever op til bygningsreglementets krav og ligger korrekt.
Kælderisolering er en ofte overset isoleringsform, men kan altså redde din kælder fra potentielt rigtigt kedelige fugt- og skimmelproblemer. Uden isolering vil en kælder nemlig have nemt ved at blive både kold og fugtig, hvilket er fuldkommen optimale forhold for skimmelvækst. Påtænker man at ændre sin brug af kælderen, hvis man f.eks. skal bruge den til beboelse, kræver det også, at kælderen er ordentligt isoleret.
Gulvisolering er ikke kun løsningen, når du gerne vil undgå kolde fødder, men det er også en yderst effektiv måde at skabe et bedre indeklima og reducere energiforbruget i dit hjem. Isoleringen kan også hjælpe med at forhindre problemer med skimmelsvamp under gulvet. Det er en god idé at overveje gulvisolering, når du alligevel planlægger at renovere gulvet i dit køkken eller badeværelse.
En facadeisolering er en isolering af husets ydervægge. Formålet med en udvendig facadeisolering er at holde ydervæggen varm og tør, hvilket reducerer risikoen for fugtproblemer. En facadeisolering vælges typisk, når en hulmursisolering ikke er mulig eller hvis bygningen har massive mure, som en murstensmur uden hulrum. De fleste huse kan få foretaget en udvendig facadeisolering, men det er især relevant for ældre huse fra 60'erne, 70'erne og 80'erne og huse der er endnu ældre end det. En udvendig facadeisolering er en super effektiv isolerings-form, og det anslås således, at der er op til 30% mere effektivt end en indvendig isolering. Til gengæld er det også en af de dyrere metoder til isolering af dit hus.
Kan jeg selv isolere mit hus?
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan isolere dit eget hus selv, er det korte svar i princippet ja, men det er ikke sikkert, at det er en god idé. For isoleringsopgaver er generelt ret vanskelige selv at udføre, så det kræver altså visse håndværks-evner hvis man selv skal klare det.
Det er en kompleks opgave, hvor man skal tage højde for faktorer som dampspærre, ventilation og fugt, samt hvordan temperaturændringer kan påvirke boligen. Der er to store faldgruber, man skal være opmærksom på, når man selv isolerer sin bolig: skimmelsvamp og kuldebroer. Begge ting man ikke ønsker i sin bolig.
Og det er egentlig den væsentlige pointe. Hvor andre håndværksopgaver i hjemmet ikke nødvendigvis fører katastrofer med sig, hvis det går lidt galt, er det altså noget anderledes med isolering. Får du lavet forkerte eller for store huller i væggen når der skal sættes reoler op, kan det spartles og males over. Laver du fejl i isoleringen af din bolig, kan du skabe kuldebroer, øge risikoen for fugt og skimmelsvamp og generelt lave mange alvorlige fejl.
Derfor anbefaler vi altid, at du får en fagmand til at håndtere projektet. Selvom det måske koster lidt mere, end hvis du havde gjort det selv, er du 100% sikker på, at det bliver gjort korrekt og at alle gældende regler og krav overholdes.
Hvad koster isolering?
Ønsker du at isolere dit hus, er du helt sikker også interesseret i at vide hvad det koster. Prisen på isolering af dit hus afhænger af flere forskellige faktorer, herunder omfang af isoleringsopgaven, valg af isoleringsmateriale og hvilken isolerings-metode man vælger.
Derudover kan der også være regionale forskelle på priser, afhængigt af udbud og efterspørgsel i de forskellige landsdele.
Herunder kan du finde priseksempler på de forskellige isoleringsmetoder. Priserne er inkl. håndværkerløn og moms - men vær opmærksom på, at de selvfølgelig er vejledende og altså kan ændre sig afhængigt af geografi, renoveringens kompleksitet mm.
Isolering af loft
-
150 mm isolering: 100-150 kr. / m2.
-
200 mm isolering: 120-160 kr. / m2.
-
250 mm isolering: 140-180 kr. / m2.
-
300 mm isolering: 160-200 kr. / m2.
Priserne er ekskl. gangbro, flytning af strøm, brandsikring af skorsten, tilretning af loftslem og lignende.
Etageadskillelse
-
50 mm isolering: 100-120 kr. / m2.
-
100 mm isolering: 130-150 kr. / m2.
-
150 mm isolering: 150-170 kr. / m2.
-
200 mm isolering: 160-180 kr. / m2.
-
250 mm isolering: 180–200 kr. / m2.
-
300 mm isolering: 230- 260 kr. / m2.
-
350 mm isolering: 260-320 kr. / m2.
-
350 mm isolering: 260-320 kr. / m2.
-
400 mm isolering: 320-400 kr. / m2.
Krybekælder
Afhængig af forholdene skal du regne med 400-600 kr. / m3.
Kælder - udvendig isolering
Udvendig isolering af kældervægge inkl. omfangsdræn: 4.000-10.000 kr. / løbende meter.
Tag
Den billigste måde at efterisolere et tag, er at isolere indefra. Det kan gøres, hvis du har et loft, der ikke er udnyttet til beboelse. Eller hvis der er plads i skråvæggene til yderligere isolering.
Priserne svarer omtrent til, hvad det koster at isolere et loft:
-
150 mm isolering: 100-150 kr. / m2..
-
200 mm isolering: 120-160 kr. / m2.
-
250 mm isolering: 140-180 kr. / m2.
-
300 mm isolering: 160-200 kr. / m2.
Isolering ude fra er dyrt, og vil som regel kun vælges i forbindelse med, at der skal lægges et nyt tag. Her skal du regne med ml. 800-3000 kr. / m2 afhængigt af tagtype og kompleksitet.
-
Efterisolering af fladt tag: 1500-1800 kr. / m2.
Facadeisolering
-
50mm isolering med hvid tyndpuds fra: 1200 kr. / m2
-
100mm isolering med hvid tyndpuds fra: 1600 kr. / m2
-
150mm isolering med hvid tyndpuds fra: 1900 kr. / m2
-
200mm isolering med hvid tyndpuds fra: 2200 kr. / m2
Priserne inkluderer ikke forarbejde af facader, opstilling af stillads, samt evt. at rykke vinduer og døre ud i forbindelse med ny facade.
Gulv
Der findes en lang række forskellige måder at isolere et gulv på, alt efter forholdene. Følgende estimater kan bruges som vejledning:
-
Gulv over uisoleret krybekælder - isolering af krybekælder nede fra: Cirka 200-400 kr. per m2.
-
Ny isolering under gulv inkl. fjernelse af det eksisterende og etablering af nyt: 1.300-1.700 kr. / m2
-
Etablering af nyt terrændæk, isolering og gulv: 3.000-4.000 kr. / m2 og yderligere cirka 1500 kr. / m2, hvis du også ønsker gulvvarme.
Hulmursisolering
70 – 190 mm isolering: 120-250 kr. / m2.
Hvornår bør jeg efterisolere?
Hvordan ved man så, om ens hus har behov for efterisolering, tænker du måske. Det kan være svært at vide, om ens hus har behov for efterisolering, men der er nogle tegn, man kan være opmærksom på, når du skal beslutte, om isolering vil være det rette i dit tilfælde.
Dels kan du starte med at kigge på varmeregningen. Hvis man bruger meget energi på at varme boligen op, kan det være et tegn på, at der er behov for efterisolering. Som tommelfingerregel bør du overveje isolering, hvis du bruger mere end 144 kWh om året pr. kvadratmeter i boligen.
Et andet tegn på behovet for efterisolering kan være træk og kulde i boligen. Hvis man oplever, at der er kolde zoner i boligen eller træk fra vinduer og døre, kan det tyde på, at boligen mangler isolering.
I udgangspunktet bør man også overveje at efterisolere, hvis man bor i en ældre bolig som ikke i forvejen er isoleret. Det er typisk de ældre huse som mangler isolering, eller som i sin tid er isoleret efter nogle meget lavere standarder end der isoleres med i dag.
Isolering kan ofte være en dyr løsning, men på længere sigt vil en isolering helt sikkert kunne betale sig. Derfor skal man prioritere at isolere, før man overvejer, om man opvarmer boligen forkert. Prioritér eventuelt også, hvilke rum der er mest kritiske i forhold til at isolere. Her vil der nemlig være penge at hente på varmeregningen.
Få lavet en termografi, hvis du er i tvivl
Hvis du vil have en helt klar melding på, hvorvidt dit hus trænger til isolering og hvad der i så fald trænger til at blive isoleret, skal du bestille en termografering.
Termografering er en teknik, der måler temperaturen på overflader ved at detektere den varmeudstråling, som overfladen afgiver. Denne teknik giver dig en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturen på din boligs bygningsflader og konstruktioner. På denne måde kan du let opdage eventuelle utætheder i klimaskærmen og identificere kuldebroer, som kan resultere i varmespild.
Når du får udført termografering, opfanges varmestrålingen og omdannes til et billede. Dette billede viser tydeligt, hvor der er særligt varmt og koldt i dit hjem. For at foretage en termografering kræves der en temperaturforskel på mindst 15 grader mellem indvendige og udvendige vægge i boligen, hvilket ofte er tilfældet i vinterhalvåret.
I princippet kan du godt selv foretage en termografering - hvis du altså har en professionelt termografikamera - men vi anbefaler, du får en professionel til at klare ærterne for dig.
Krav til isolering
Når man skal isolere sit hus, er det vigtigt at vide, er der en række krav og regler, som man skal have godt styr på, inden man begiver sig ud i projektet.
Til en start er det værd at vide, at isolering faktisk altid kun er et tilvalg. For Bygningsreglementet dikterer faktisk, at når du bygger nyt skal du altid isolere ydervægge, tag og gulv - ligesom det er bestemt, at når du renoverer har du faktisk pligt til at efterisolere, hvis det er rentabelt.
Hvorvidt en efterisolering er rentabel eller ej, defineres ud fra rentabilitets-princippet. Ved at tage den årlige besparelse, den forventede levetid af isoleringen og den investering man evt. skal lave, kommer man frem til en værdi, som fortæller hvorvidt arbejdet kan defineres som rentabelt. Ligger denne værdi på over 1,33 defineres arbejdes som værende rentabelt.
Eksempel på rentabel optimering:
Årlig besparelse: 9.000 kr.
isoleringens forventede levetid: 30 år
Pris på optimering: 165.000
Rentabilitetsberegning: (9.000 X 30) / 165.000 = 1,63
Eksempel på urentabel optimering:
Årlig besparelse: 6.000 kr.
isoleringens forventede levetid: 30 år
Pris på optimering: 150.000
Rentabilitetsberegning: (6.000 X 30) / 15.000 = 1,20
Udover disse krav om pligt til isolering ved renovering, er der også nogle krav og regler omhandlende tykkelsen og effektiviteten på det valgte isoleringsmateriale.
Disse krav er ligeledes fastsat i Bygningsreglementet og er med til at sikre en tilstrækkelig varmeisolering af boligen. Isoleringskravene afhænger af flere faktorer, herunder den specifikke konstruktion, der skal isoleres, og valget af isoleringsmateriale. Alle isoleringsmaterialer har nemlig ikke samme isoleringsevne, og derfor vil isoleringstykkelsen variere afhængigt af materialevalget. Det er afgørende at overholde disse krav, da en utilstrækkelig isolering kan føre til varmetab og høje varmeregninger.
Hvilket isoleringsmateriale skal jeg vælge?
Når man ønsker at isolere sit hus, har man valget mellem flere forskellige isoleringsmaterialer. Og hvor meget isolering man ender med at skulle bruge, kommer an på hvilket materiale der bruges til at isolere med. Materialetykkelsen, temperaturforskellen på den udvendige og indvendige side af huset samt de fysiske forhold i bygningen, er også faktorer, som spiller ind, når der skal vælges materialer til isolering.
Materialerne skal alle overholde en del forskellige krav, da de skal være modstandsdygtige overfor eksempelvis brand og fugt. Derudover skal det heller ikke være nemt for insekter at trænge igennem isoleringsmaterialet. Det skal ydermere være nemt og håndterbart at installere isoleringsmaterialet.
Et materiales evne til at isolere måles ud fra noget, der hedder ‘Lambda-værdi’(λ-værdien). Værdien udgøres i W/mk og fortæller om materialets evne til at lede varme. Jo lavere værdien er, jo bedre er materialet til at isolere. Effektiv isolering er derfor kendetegnet ved at have en lav lambda-værdi. Har man anvendt en effektiv og ordentlig isolering får man også den fordel, at varmeisoleringsevnen i boligens konstruktion øges, uden at den bliver tykkere.
Herunder gennemgår vi nogle af de mest almindelige materialevalg, når det kommer til isolering.
Rockwool isolering (Mineraluld)
Det mest almindelige isoleringsmateriale, er det, vi i Danmark primært kender som Rockwool eller stenuld/glasuld. Materialet, som bærer det danske navn mineraluld, er en blanding af glastråde og smeltede sten, som traditionelt er blevet limet sammen med fenol-formaldehyd.
Metoden anvendes også af nogle firmaer i dag. Mineraluld kommer primært som enten måtter eller granulat og er generelt et rigtig godt materiale til isolering.
Fordelen ved mineraluld er, at det har en høj isoleringsevne og er nem at håndtere og tilpasse. Til gengæld kræver det beskyttelse som handsker og masker, når man skal installere det.
Der findes også andre større producenter af mineraluld, blandt andre Knauf isolering og Isover isolering, som ikke anvender fenol og formaldehyd. Gå gerne efter en producent, som ikke bruger de sundhedsskadelige og miljøskadelige stoffer fenol og formaldehyd i deres produkter.
EPS-Flamingo (Ekspanderet polystyren)
Det som i folkemunde omtales som flamingo, kan også benyttes til isolering. Der er dog tale om en særlig form for flamingo, da den skal indeholde to procent fast stof, som er udvundet af råolie. Ellers er resten af materialet faktisk udgjort af luft. EPS-flamingo kommer i både plader og kugler som isoleringsmateriale og er let at håndtere grundet dens lave vægt.
Flamingoen kan anvendes i hulmure, terrændæk og ved etageadskillelse. En ulempe ved flamingoen er, at det er brandfarligt og smelter ved cirka 120 grader. Det er samtidigt ikke særlig miljøvenligt, da det ikke kan nedbrydes naturligt.
Papiruld - Den bæredygtige løsning
Hvis man satser på bæredygtighed og er til miljøvenlige materialer, er papiruld et glimrende bud. Materialet består nemlig af genanvendt papir, som blandes med det brandhæmmende stof bor. Det kommer primært i form af granulater og er bedst anvendt til lofter, skunkrum og lignende, hvor det til gengæld gør det rigtig godt som isoleringsmateriale.
Fordelen ved at bruge papiruld er, at det nemt kan afgive og suge fugt fra rummene - det er såkaldt “hygroskopisk”. Papiruld er altså et godt materiale til isolering, men en af de store ulemper er, at det kræver professionel hjælp ved installering. Papiruld kræver nemlig en særlig indblæsnings-teknik.
Andre former for isolering
Hvis ingen af de tre ovenstående materialer tiltaler en, så findes der også andre isoleringsløsninger. Blandt andet det mineralulds-lignende materiale træfiber, som består af måtter og granulater konstrueret af presset nåletræ. Træfiber er 100 % nedbrydeligt og er dermed også en bæredygtig løsning.
Et andet bud er materialet perlit. Det er et vulkansk materiale, som hverken kan brænde, synke sammen eller modtage fugt. Det er super let at håndtere, men til gengæld har det en lav isoleringsfrekvens, hvilket vil sige, at varme kan 'løbe' ud af materialet.
Der findes også en lang række af andre produkter inden for isolering. De resterende produkter, som dog langt fra er en udtømmende liste, er:
-
Polystyren
-
Multipor
-
Leca
Få tilskud til isolering af dit hus
Nu når den kan være en relativt stor investering at isolere sit hus, kan vi bringe den glædelige nyhed, at man kan søge tilskud til isoleringen. Gennem Energistyrelsen kan man søge tilskud hos Bygningspuljen, hvorfra man kan få tilskud ud fra husets nuværende energimærke og hvor mange kilowatt isolerings-opgaven vil hjælpe en til at spare.
De fleste former for isolering kan opnå tilskud, men hulmursisolering er undtaget fra denne mulighed på grund af tidligere erfaringer. Tidligere tilskudsordninger har vist, at der var fejl i mere end halvdelen af tilfældene med tilskud til hulmursisolering.
Således kan du få tilskud til følgende type isolerings-opgaver:
-
Udvendig isolering af ydervæg for massiv ydervæg og let ydervæg, dog ikke for hulmur og kælderydervæg
-
Efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag
-
Isolering af terrændæk
-
Udvendig isolering af sokkel ved terrændæk
Det er vigtigt, at du søger tilskud inden isoleringen udføres. Du kan altså ikke få tilskud på bagkant. Derudover er det vigtigt, at du sørger for den rette dokumentation.
Læs mere om Bygningspuljen og dens regler her
Få den bedste pris på isolering af dit hus gennem TjenesteTorvet
Når du gerne vil isolere dit hus og i øvrigt finde den bedste pris på opgaven, er det altid en god idé at indhente flere forskellige tilbud for at sammenligne priser. Den tjans kan måske virke omfattende og/eller kompliceret, og derfor hjælper vi dig hellere end gerne hos TjenesteTorvet.
Hvis du udfylder vores simple formular her på siden, får du kontakt til flere forskellige isolatører, som hver især vil komme med et tilbud på opgaven. Vores service er helt gratis og uforpligtende, og har udelukkende til formål at skaffe dig den bedste pris.
Når du indhenter tilbud gennem os, kommer det også med den bonus, at firmaerne ved, at de konkurrerer om at vinde din gunst, hvorfor de ofte finder deres allerbedste tilbud frem fra skuffen.