Facadeisolering | Få den bedste pris - Tjenestetorvet
100 % uforpligtende og omkostningsfrit for dig

Få tilbud på facadeisolering

  • 1
    Beskriv dit behov
    Ved hjælp af en enkel formular, fortæller du kort, hvad du er ude efter.
  • 2
    Få tilbud fra flere isoleringsselskaber
    Jo flere, du sammenligner, desto lettere finder du det bedste tilbud
  • 3
    Vælg det bedste tilbud
    Vælg den aftale, som passer dig bedst, til lavest mulige pris
isolering energioptimering

Modtag tilbud på facadeisolering som du kan sammenligne

Tjek om du også kan spare penge på ny facadeisolering tilpasset dit behov. Udfyld formularen og modtag tilbud, 100 % gratis og uforpligtende.

Tjenesten er gratis og uforpligtende!
  • 1
    Beskriv dit behov
    Ved hjælp af en enkel formular, fortæller du kort, hvad du er ude efter.
  • 2
    Få tilbud fra flere isoleringsselskaber
    Jo flere, du sammenligner, desto lettere finder du det bedste tilbud
  • 3
    Vælg det bedste tilbud
    Vælg den aftale, som passer dig bedst, til lavest mulige pris
Tjenestetorvet har formidlet mere end
350.000
kvalitets tilbud
- over hele landet!

God service, er svært tilfreds. Let at bruge, gode tilbagemeldinger og tips.

Ida Haus

Det koster ikke at benytte servicen, derimod sparer du penge.

Kjetil Sanstøl

Udvendig facadeisolering | Alt du skal være opmærksom på

Udvendig facadeisolering er løsningen for dig der bor i et ældre hus med massive ydervægge, eller i et hus, hvor hulmursisolering ikke kan lade sig gøre. Det er en omfattende proces, men til gengæld får du et hus, der er sikret mod både kulde og fugt.
 

Dårligt isolerede ydermure - set ud fra nutidens standarder - er desværre langt fra ualmindelige i mange ældre huse. Bor du i sådan et, er det ikke utænkeligt, at du døjer høje varmeregninger, træk eller andre af de ulemper dårligt isolerede huse følger med sig.

Normalt vil den oplagte løsning være at hulmursisolere, men hvis det ikke kan lade sig gøre, er facadeisolering altså en effektiv måde at sikre dit hus mod vind og vejr. Det sikrer minimale kuldebroer og har en positiv indflydelse på din boligs energimærke blandt meget andet. 

En facadeisolering giver dig altså et fremtidssikret byggeri, som kan ses på varmeregningen hvert eneste år.

Hvis det lyder interessant for dig, så læs med herunder, hvor vi samlet alt der er værd at vide om facadeisolering, samt hvordan du skaffer den bedste pris på opgaven, hvis du vil have den udført af professionelle.

Læs mere om isolering og energioptimering af boligen.

Hvad er en facadeisolering?

Udvendig facadeisolering er en type isolering, der påføres ydersiden af et hus eller bygning. Det er en effektiv måde at forbedre bygningens isoleringsevne og reducere varmetab, da isoleringen ligger mellem ydermuren og det ydre beklædningslag. Man kan sige, at når når man laver en udvendig facadeisolering af sit hus, er det lidt ligesom at give det en varm sweater eller jakke på.

Facadeisolering dækker hele bygningen fra sokkel til tag. Dette resulterer i en besparelse på din årlige varmeregning, da alle bærerende konstruktioner i dit hus også bliver en del af isoleringen. Disse konstruktioner vil blive beskyttet mod regn, vind og temperaturændringer, hvilket forlænger deres levetid.

Du kan bruge facadeisolering både ved nybyggeri eller som efterisolering af dit hjem. Ved nybyggeri skal du tage hensyn til forskellige krav, såsom fremtidssikring eller at opfylde mindstekravet, og hvis du renoverer din bolig, skal du forbedre energikvaliteten i henhold til Bygningsreglementet, og udvendig isolering kan være en god mulighed.

Isoleringen påføres typisk som plader eller måtter, som efterfølgende dækkes  af et lag puds eller lignende, der skal beskyttee mod vejr og vind. Udvendig facadeisolering kan være en omfattende proces, men det kan give mange fordele, herunder øget energieffektivitet, bedre indeklima og reducerede varmeregninger.

Hvornår giver udvendig facadeisolering mening?

I mange tilfælde er udvendig efterisolering af ydervæggene den bedste løsning for ældre bygninger med massive ydermure eller begrænset plads i hulmuren, hvor hulmursisolering ikke er mulig. Er hulmursisolering muligt, er det tit en mere fordelagtig løsning, da det koster noget mindre end en udvendig facadeisolering. Derudover er det også en metode, der anvendes på nyere bygninger med dårligt isolerede ydervægge, der er opbygget af tegl, gasbeton eller beton.

Hvis du alligevel skal i gang med en renovering af facaden - måske fordi den har problemer med fugt - kan udvendig isolering også være en relevant løsning af overveje. For hvis der er fugtproblemer i den eksisterende facade, kan disse ofte løses i forbindelse med udvendig isolering, som også forebygger de problemer med fugt og skimmelsvamp, der kan opstå ved indvendig isolering. Samtidig er det godt 30 procent mere effektivt at lave en udvendig isolering frem for en indvendig isolering.Derudover vil en udvendig efterisolering også løse problemer med kuldebroer, da disse vil forsvinde.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit nuværende isoleringsniveau er tilstrækkeligt, kan vi herunder præsentere nogle pejlemærker for, hvad der er at betragte som tilstrækkelig isolering.

Hvis din bolig har en tung ydervæg af mursten eller lignende tunge materialer, bør den som tommelfingerregel have en isolering på minimum 200 mm, men den anbefalede tykkelse er 300 mm - 400 mm for at opnå lavenerginiveau. Hvis ydervæggen er en let ydervæg af eksempelvis træ, bør isoleringen være minimum 300 mm tyk, og gerne 400 mm for at opnå lavenerginiveau.

Som tommelfingerregel bør udvendig efterisolering  foretages i følgende tilfælde:

  • Ydermuren har ingen hulmur og kan derfor ikke hulmursisoleres.

  • Facaden er slidt eller utæt og skal alligevel renoveres.

  • Den eksisterende facade har problemer med fugt.

Fordele og ulemper ved facadeisolering

Der findes både fordele og ulemper ved at vælge en udvendig efterisolering af bygningens ydervægge - og det er ikke alle boliger, der egner sig til en facadeisolering. Det er desuden en af de dyrere løsninger, når det gælder efterisolering, til gengæld får du en effektiv isolering, du vil sænke energiforbruget og få en lavere varmeregning.

Herunder vil vi gennemgå de væsentligste fordele og ulemper ved udvendig facadeisolering, så du kan få en bedre idé om, hvorvidt det er noget for dig.

Fordele ved udvendig facadeisolering

  • Besparelse på varmeregningen

Ved at isolere facaden på et hus, kan man opnå en reduktion af varmetabet. Dette sker ved, at den isolerede facade simpelthen holder bedre på den varme, som produceres i huset. Hvis varmen ikke slipper ud gennem væggene, skal man ikke bruge lige så meget varme til at opretholde en behagelig temperatur i huset. Derfor kan man med facadeisolering opnå en økonomisk besparelse på varmeregningen.

  • Minimér risiko for skimmel- og fugtskader

Udvendig efterisolering af facaden kan være en effektiv løsning på problemer med fugt og skimmel i huset. Det skyldes, at isoleringen vil beskytte væggene mod den kolde og fugtige luft, som ofte trænger ind i huset gennem utætheder og revner i facaden. Når temperaturen falder på indersiden af en kold ydervæg, kan fugt ofte kondensere på overfladen og give anledning til fugtskader og skimmelvækst. Ved at efterisolere facaden udvendigt skaber man en varm og tør barriere, som forhindrer kondens og fugt i at trænge ind i væggene. Det betyder, at risikoen for fugtskader og skimmelvækst reduceres markant.

  • Et bedre indeklima med stabil temperatur uden træk 

Ved facadeisolering kan man opnå et bedre indeklima med en mere stabil temperatur i boligen og undgå træk. Hvis ydervæggene er dårligt isolerede, vil temperaturen inde i huset svinge mere, da varmen kan slippe ud om vinteren og trænge ind om sommeren. Med en bedre isolering af ydervæggene vil temperaturen inde i huset blive mere stabil og ensartet, hvilket kan give en mere behagelig og komfortabel bolig. Samtidig vil man også undgå træk, som kan skabe kulde og ubehag i rummet, særligt omkring vinduer og døre.
 

  • Du undgår at skulle i gang med at rydde og rengøre de indre rum i boligen, ligesom du slipper for at flytte radiatorer og elinstallationer.

En anden af fordelene ved udvendig facadeisolering er, at du undgår at skulle rydde og rengøre de indre rum i din bolig, som det kræves ved en indvendig isolering. Det skyldes, at den udvendige isolering ikke påvirker indretningen af dit hjem på samme måde som en indvendig isolering, hvor vægge og lofter åbnes op. Dermed slipper du også for besværet med at flytte radiatorer og elinstallationer, da disse ikke berøres ved en udvendig facadeisolering.

  • Din bolig udleder mindre CO2

Udvendig facadeisolering har også en positiv miljøpåvirkning ved at reducere CO2-udledningen fra din bolig. Ved at reducere varmetabet i huset, vil du reducere mængden af energi, der skal bruges til opvarmning af boligen. Dette fører til en lavere CO2-udledning, hvilket er godt for både miljøet og din pengepung.

  • Boligarealet ændrer sig ikke, da det nye lag isolering sidder udvendigt på boligen.

En anden fordel ved udvendig facadeisolering er, at boligarealet ikke bliver mindre, som det ellers ville kunne blive med en indvendig isolering. Dette skyldes, at det nye isoleringslag bliver monteret på ydersiden af huset, uden at tage plads fra det indre af boligen. Dette er en stor fordel, da man ikke skal bekymre sig om at miste værdifuldt boligareal, når man isolerer sit hus.

Ulemper ved udvendig facadeisolering

  • Facadeisolering er dyrere end både hulmursisolering og indvendig efterisolering

Omkostningerne være høje i forhold til andre former for isolering (f.eks. hulmursisolering og indvendig isolering) og det kan tage flere år at opnå en tilbagebetaling på investeringen gennem besparelser på varmeregningen. Det er derfor vigtigt at undersøge og sammenligne priser og tilbud fra forskellige entreprenører for at sikre sig den bedste pris og kvalitet.

  • Du ændrer husets udseende.

En anden af ulemperne ved udvendig facadeisolering er den æstetiske påvirkning. Da isoleringslaget lægges på ydersiden af bygningens facade, vil dette kunne ændre bygningens udseende en del. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan isoleringen vil påvirke ejendommens arkitektoniske karakter, og om det vil være en ændring, som man kan acceptere. Især ved ældre eller historiske bygninger kan det være en udfordring at finde isoleringsløsninger, der bevarer bygningens originale udseende og charme. En udvendig efterisolering anbefales derfor ikke til eksempelvis ældre patriciavillaer med bevaringsværdige udsmykninger eller til smukke, gamle bindingsværkshuse.

  • Tagudhænget kan blive for kort

Når man installerer facadeisolering, er det vigtigt at tage højde for tagudhængets placering i forhold til den nye isolering. Hvis isoleringen er for tyk eller installeret forkert, kan det resultere i, at tagudhænget bliver for kort, og det kan føre til problemer med vand, der drypper ned på facaden eller trænger ind i væggene. Dette kan også føre til skader på bygningsmaterialer og med tiden forværre problemer med fugt og skimmelsvamp. 

  • Din ejendomsværdiskat kan risikere at stige

Da en udvendig facadeisolering anses for at være en udvidelse af etagearealet, skal det indberettet til BBR. Et udvidet etageareal kan føre til en stigning i din ejendomsværdiskat, så det kan være værd at undersøge, hvordan en udvendig facadeisolering kan påvirke din ejendomsværdiskat, inden du beslutter dig for at få isoleringen lavet.

Hvad koster udvendig facadeisolering (2023)

Udvendig facadeisolering er helt klart en af de allerdyreste isoleringsmetoder, og derfor går der også lidt længere tid, før den har tjent sig hjem. Men en årlig besparelse på varmeregningen på omkring 5.000 - 8.000 kr. i et ganske almindeligt hus, går der lidt tid før investeringen der godt kan løbe op i 200.000 - 300.000 er tjent hjem igen.

Den specifikke kvadratmeterpris på din udvendige facadeisolering afhænger af flere aspekter. Eksempelvis betyder både husets stand, den valgte isoleringstykkelse samt metode og slutoverflade noget for den samlede pris.

Regn med en pris på cirka 1.300 - 2.500 kr. pr. m2

Selvom det måske kan virke som en dyr investering, så husk på hvilke fordele der følger med en udvendig facadeisolering. Udover den årlige besparelse på varmeregningen, skal man også huske på, at i og med en udvendig facadeisolering ofte vil give 5-10 m2 ekstra i BBR, hvilket hurtigt kan være mange penge værd ved eventuelt salg, hvis du bor i et område med høje m2-priser.

Tilskud til udvendig facadeisolering

Nu når udvendig facadeisolering er en relativt dyr investering, kan du heldigvis søge tilskud til isoleringen, så udskrivningen ikke bliver helt så stor. Gennem Energitilskuddet- også kaldet Bygningspuljen - kan du nemlig søge tilskud til Udvendig isolering af ydervæg for massiv ydervæg og let ydervæg, dog ikke for hulmur og kælderydervæg.

Hvis du ønsker tilskud, må du dog ikke selv stå for facadeisolering. 

“Du kan ikke få tilskud til gør det selv-projekter. For at kunne få tilskud til et tiltag skal arbejdet med at udføre tiltaget foretages af en virksomhed. Dette dokumenterer du med en faktura for det udførte arbejde og dokumentation for, at fakturaen er betalt. Du må gerne selv indkøbe materialer, så længe et firma udfører tiltaget.” (Kilde: Energistyrelsen)

Hvor meget du kan få, afhænger af din nuværende facade, samt hvilken metode du anvender i efterisoleringen. Du kan søge få gange om året - og det gælder om at være hurtigt ude, da der er en begrænset mængde midler i puljen.

Skal jeg søge om tilladelse hos kommunen?

Da en facadeisolering kan ændre væsentligt på boligens arkitektoniske udseende, skal du kontakte kommunen for blandt andet at sikre dig, at du følge de givne regler i lokalplanen. Om du skal søge om byggetilladelse afhænger helt af tykkelsen på det nye lag isolering.
Ifølge bygningsreglementet betragtes udvendig efterisolering i op til 25 cm tykkelse ikke som en udvidelse af boligens etageareal. Denne regel er lavet for at sikre, at også boliger på grunde, hvor bebyggelsesprocenten er maksimalt udnyttet, kan få mulighed for at efterisolere og energioptimere.

Hvis den nye efterisolering er mere end 25 cm tyk, skal du søge om byggetilladelse om at udvide dit etageareal. Derudover skal du uanset huske at søge om dispensation hos kommunen, hvis din bolig ligger indenfor 2,5 meter op til naboskellet.

Husk også at indberette efterisoleringen til BBR. Uanset hvor tyk din facadeisolering er, vil den nemlig blive beregnet som en udvidelse af boligarealet, hvilket har betydning for ejendomsværdiskatten. Og så kan du jo glæde dig over de ekstra m2, som muligvis kan få din bolig til at stige i værdi.

Sidst men ikke mindst, skal du tage fat i dit forsikringsselskab, ligesom du skal ved andre større renoveringer af din bolig. Hvis efterisoleringen udføres forkert, er din bolig i øget risiko for eksempelvis fugt, svamp og råd.

Hvordan foregår en facadeisolering

Når du ændrer på isoleringen i din bolig, ændrer du også på forholdene i temperatur og fugt. Derfor bør du rådføre dig med en professionel, der kan afgøre, om din din facade er velegnet til udvendig isolering.

Der findes flere forskellige typer isolering, men isoleringsmåtter i form af mineraluld eller papiruld kan fint anvendes.

Som udgangspunkt kan du vælge at efterisolere på følgende måder:

  • Hvis dine ydervægge er udført i tungt materiale, for eksempel gasbeton, kan du montere isoleringen direkte på ydervæggen og dernæst afslutte med den nye facadepuds.

  • Tværsnit af efterisolering af tung ydervæg.

  • Du kan også vælge at få bygget et træskelet uden på ydervæggen. Herefter monteres isoleringen, eksempelvis i form af isoleringsmåtter, inde i og uden på træskelettet. Til slut etableres den nye facadebeklædning i form af plader, oftest i træ eller eternit. 

Er facadeisolering en gør det selv-opgave?

I udgangspunktet er facadeisolering  ikke en typisk gør-det-selv-opgave, medmindre man er meget håndværks-kyndig, da det kræver specialiseret viden og erfaring for at sikre, at isoleringen er korrekt installeret og tætnet. Hvis isoleringen ikke er installeret korrekt, kan det føre til fugtproblemer og skimmelsvamp i huset. Derfor anbefales det altid at hyre professionelle håndværkere til at udføre arbejdet.

Dog kan du godt selv stå for visse dele af projektet. For eksempel kan du selv vælge isoleringsmateriale og farve på facadebeklædningen. Det er dog vigtigt at have grundig viden om isoleringsmaterialet og dets egenskaber for at sikre en optimal løsning.

Det er også værd at bemærke, at der kan være lokale love og regler omkring facadeisolering, og det kan kræve tilladelser fra myndighederne, før arbejdet påbegyndes. Det er derfor vigtigt at undersøge de lokale regler og krav, inden man går i gang med projektet.

Få den bedste pris på facadeisolering gennem TjenesteTorvet

Ønsker du en udvendig facadeisolering, kan vi hos TjenesteTorvet hjælpe dig med at få finde den skarpeste pris på projektet. Hvis du udfylder vores simple formular, vil du modtage forskellige tilbud på facadeisolering fra flere firmaer. 

Vores service er selvfølgelig helt gratis og uforpligtende, og det kan være en hurtig og nem måde at opnå en ekstra skarp pris.

Som en ekstra bonus ved at bruge TjenesteTorvet til at indhente tilbud, har du en god chance for at få en endnu bedre pris, end du selv ville kunne forhandle dig til. Når du bruger vores formular, ved de forskellige virksomheder, at de konkurrerer om at få dig som kunde, og derfor vil de formentlig give dig den bedst mulige pris.

Læs også om isolering af:

Modtag tilbud på facadeisolering som du kan sammenligne
Tjek om du også kan spare penge på ny facadeisolering tilpasset dit behov. Udfyld formularen og modtag tilbud, 100 % gratis og uforpligtende.

Modtag tilbud på facadeisolering som du kan sammenligne

Tjek om du også kan spare penge på ny facadeisolering tilpasset dit behov. Udfyld formularen og modtag tilbud, 100 % gratis og uforpligtende.

Ofte stillede spørgsmål om facadeisolering