Håndværkerfradraget afskaffes - du kan lige nå at få det med
Indhent gode priser på isolering og varmepumpe, helt gratis og uforpligtende
Der er gang i byggeriet og i energioptimeringer af de danske boliger. Så meget, at byggeboomet har fået regeringen til at afskaffe det populære håndværkerfradrag efter 12 år.
Siden 2011 har danskerne ellers kunnet få fradrag for udvalgte håndværkeryderlser, herunder isolering, udskiftning af vinduer, bredbånd og andet.
Det ændrer sig dog snart. Fra d. 1 april 2022 bortfalder fradraget, og skal du nå at have det med, skal arbejdet være udført inden d. 31. marts 2022. Servicefradraget, som er fradrag i forbindelse med fx. rengøring, klipning af hæk, lugning, beskæring af buske, mm, består dog.
Hvor meget kan du trække fra i skat?
For det første skal du huske, at det kun er arbejdslønnen inkl. moms, du kan trække fra i skat. Derfor skal det selvfølgelig være tydeligt på din kvittering, hvilken del af beløbet, der er gået til arbejdsløn, og hvad der er gået til materialer.
Du kan trække 12.900 kr. fra per person, eller 25.800 kr. for to voksne i husstanden.
Du kan trække 26 procent af det endelige beløb fra i skat. Regnestykket vil se sådan her ud:
Isolering af hulmur (1 person)
Samlet pris: 25.000 kroner
Arbejdsløn udgør: 18.000 kroner
Maksimalt fradrag: 12.900
26 % af 12.900 kroner: 3354 kroner.
Du får altså forhøjet dit årlige skattefradrag med 3354 kroner.
Nye vinduer og døre (2 personer)
Samlet pris: 90.000
Arbejdsløn udgør: 60.000
Maksimalt fradrag 25.000 kr
26 % af 25.000: 6500 kroner.
I kan altså TIL SAMMEN få forhøjet jeres årlige skattefradrag med 6500 kroner. Det vil sige 3250 kr. hver.
Krav til ansøgere
Fradraget omfatter flere ydelser - som hovedregel skal de dog være en del af den grønne omstilling. Du kan altså ikke få fradrag for ydelser, der har gøre med for eksempel et oliefyr eller lignende.
Andre krav, du skal opfylde
- Du kan ikke få håndværkerfradrag for nybyggeri.
- Du kan ikke få fradrag for andet end arbejdsløn ink. moms.
- Lønnen skal betales elektronisk med fx dankort, MobilePay eller netbank.
- Husk at få og gemme skriftlig dokumentation for arbejdet.
- Hvis der er tale om en helårsbolig, skal du bo der, mens håndværkerne udfører arbejdet. Har du flere helårsboliger i dit navn, kan du udelukkende få håndværkerfradrag for den bolig, hvor du har din folkeregisteradresse.
- Arbejdet skal være betalt inden 1. marts i det kommende år. Det vil sige, at udført arbejde i 2021 skal være afregnet senest d. 28. februar i 2022.
- Du kan ikke få fradrag for arbejde, der er udført af en person, som har folkeregisteradresse samme sted.
- Hvis du har fået anden offentlig støtte til arbejdet, fx. fra Bygningspuljen, kan du ikke også få håndværkerfradrag til det specifikke stykke arbejde. Det samme gælder, hvis du har fået tilskud fra fx Energistyrelsens bredbåndspulje.
Hvilke ydelser giver håndværkerfradrag?
Installation, reparation eller udskiftning - hvilke energibesparelser er berettigede?
Energibesparelser kan være alt fra for eksempel udskiftning af dine vinduer og døre eller efterisolering af ydervægge og tag. Det kan også være montering af fx solceller, solfangere eller husstandsvindmøller. Vær dog opmærksom på, at du ikke kan fradrag på arbejdet med montering af solceller, hvis du samtidig har fået tilskud i form af offentlig driftsstøtte til dit anlæg.
Neden for kan du se en liste over samtlige ydelser, som giver grønt lys til håndværkerfradrag.
Tag-isolering
Skal du have efterisoleret taget, kan du få fradrag for samme arbejde på for eksempel en garage, carport eller udestue. Det er dog et krav, at taget skal være en del af samme tagkonstruktion som din boligs tag.
Vær i øvrigt opmærksom på, at fradraget ikke er inkluderet i genetablering af taget. Det vil sige, at du altså ikke fradrag for selve udskiftningen af taget (hvis det er aktuelt). Heller ikke selv om det sker i forbindelse med efterisoleringen. Ønsker du et nyt stråtag med en bedre isoleringsevne, kan du altså heller ikke få fradrag.
Læs mere om isolering af tag her.
Reparation af skorsten
Du kan få støtte til en række opgaver i forbindelse med din skorsten. Det er følgende: Indsættelse af isolerende foring, en montering af røgsug, indsættelse af et filter og en ændring i skorstenens højde.
Du kan ikke få fradrag i forbindelse med nedtagning af skorstenen.
Udskiftning af vinduer, ruder og terrassedøre
Her er eksempler på fradragsberettigede udskiftninger
- Nye ruder og vinduer, terassedør og franske altandøre - så længe størstedelen er af glas.
- Forsatsvinduer
- Udskiftning af udestuens døre og vinduer.
Du kan til gengæld ikke få fradrag til at etablere nye vindues- og dørhuller, til reparation af for eksempel vinduesrammer eller til at lave et vindueshul om, så det i stedet bliver et dørhul.
Yderdøre og terrassedøre
Du kan fradrag, hvis du skal udskifte dine yderdøre eller terassedøre.
Efterisolering af ydervægge
- Isolering
- Hulmursisolering
Skal du have isoleret dine kælderydervægge, kan du også få fradrag for udgifterne til udgravning.
Vær opmærksom på, at du ikke kan få fradrag for den del, der handler om genetablering. Det vil sige, at skal du have sat vægge op eller pudset facaden, efter at isoleringen er lavet, så kan du ikke få fradrag til den del.
Du kan dog få fradrag for den del af arbejdet, der går til at lukke de huller i ydermuren, som blev skabt i forbindelse med at blæse isoleringsgranulat ind i hulmuren. Bliv klogere på isolering af ydervægge/facade her.
Gulv-isolering
Du kan få fradrag til fx isolering af dit terrændæk eller af din krybekælder op mod stuegulvet.
Du kan dog ikke få fradrag for genetablering af konstruktionen. Skal du lægge nyt gulv i forbindelse med efterisoleringen, kan du altså ikke søge om fradrag for den del af regningen. Få flere tilbud på gulvisolering her.
Varmestyringsanlæg
Du kan få fradrag for en lang række varmestyringsanlæg. Herunder: radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring, udskiftning af radiatorer. Det gælder dog ikke el-radiatore
Du kan til gengæld ikke få fradrag til installation af og rørføring til gulvvare. Ligesom du heller ikke kan få fradrag for serviceaftaler på varmeanlæg.
Varmepumpe
Fradraget gælder også udskiftning af varmekilde (og i visse tilfælde reparation af fjernvarmeunits), installation af varmepumper, herunder også jordvarmeanlæg.
Er du interesseret i at optimere din økonomi med en varmepumpe, så læs mere her. https://tjenestetorvet.dk/varmepumper
Derudover er der en lang række andre renoveringsopgaver, som du kan få tilskud til arbejdet med fx. udvendigt malerarbejde, tapetserarbejde og elinstallationer.
Er du klar til at investere i en energibesparende varmepumpe? Læs mere her og indhent et godt tilbud.
Skal du nå at udnytte fradraget, inden det er fortid?
Så skynd dig at indhente tilbud på for eksempel isolering af tag, ydervægge og kælderrum.
Gennem formularen her på siden kan du gratis og uforpligtende få skræddersyede tilbud på forskellige former for energioptimering af din bolig.
Få flere tilbud uforpligtende og gratis
-
Beskriv dit behovBeskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
-
Få tilbud fra flere selskaberJo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
-
Vælg det bedste tilbudVælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris