Skade på bilen | Hvad gør man? - Tjenestetorvet cmyk_SB1_SMN_verti_bw_pos
Forsikring
3 min læsetid
Sidst opdateret: 06 juli 2023

Skade på bilen - Hvad gør man?

Heldigvis er det ganske sjældent, at man er involveret i uheld og skal bruge sin bilforsikring. For nogle sker det aldrig, men sandsynligheden taler dog for, at man på et eller andet tidspunkt i sit liv vil få behov for at anmelde en skade på sin bil.
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

Men da det ikke ligefrem er noget, man gør hver anden dag, er mange i tvivl om, hvordan man skal gribe situationen an, når der skal anmeldes en skade på bilen.

Derfor kommer herunder vores guide til, hvornår og hvordan du skal anmelde skader til dit forsikringsselskab.

Hvornår skal jeg anmelde en skade på bilen?

Der findes overordnet set to forskellige slags skader:

  • Eneskader (skader hvor du er den eneste involverede part, eller hvor skadevolder er ukendt)

  • Skader med en modpart

Skader med en modpart skal som udgangspunkt altid anmeldes til forsikringsselskabet. Er det omvendt en eneskade - eksempelvis et stenslag på forruden - kan du selv vurdere, om du vil anmelde det til forsikringsselskabet.

Hvad skal jeg gøre, når jeg skal anmelde skade på bilen?

Hvis du er involveret i et uheld, hvor det er nødvendigt at anmelde en skade, er den allervigtigste opgave i første omgang at få indsamlet de nødvendige oplysninger. Det kan godt være svært at holde hovedet koldt i sådan en situation, men den info, som er vigtig at få noteret ned, er:

  • Info om modpart; herunder navn, adresse, telefonnummer, bilens registreringsnummer og modpartens forsikringsselskab

  • Oplysninger om eventuelle vidner (navn og kontaktinfo)

  • Dato, tid og sted

  • Billeder af uheldssted og skader på ting

Du bør for så vidt muligt undgå at udtale dig om ansvaret på uheldsstedet. Det er op til forsikringsselskabet at afgøre, hvem som er ansvarlig for uheldet.

Når du har ovenstående info, kan du anmelde skaden til forsikringsselskab, som vil guide dig gennem det videre forløb. Når sagen er afsluttet og skaden udbedret, vil du få et brev fra dit forsikringsselskab, hvori du kan se, hvor stor udgiften for din skade har været, samt om skaden betyder noget for dig økonomisk. Du kan f.eks. være, at du skal betale selvrisiko eller potentielt betale mere for din forsikring fremadrettet som konsekvens af skaden.

Kan det svare sig at anmelde skaden på bilen?

Hvis du har fået en eneskade, kan det være relevant at overveje, hvorvidt det kan svare sig at anmelde skaden på bilen.Afhængigt af skadens omfang og dine forsikringsbetingelser, er det nemlig ikke altid at det giver økonomisk mening.

Du skal bl.a. kigge på, hvad din selvrisiko er. For hvis du nu har en selvrisiko på  5-6.000 kr., skal der alligevel en skade af en vis størrelse til, før reparation af skaden er dyrere end din selvrisiko. I sådanne tilfælde kan det altså bedre betale sig selv at betale for udbedringen af skaden.

At udbedre skade selv kan også være et tema, hvis du gerne vil undgå prisstigninger på din bilforsikring. For selvom det er en lille skade, kan du risikere, at din forsikringspræmie vil stige som følge deraf, hvorfor det kan være en overvejelse værd at udbedre skaden selv, hvis den er i den mindre skala.

På den måde indgår skaden ikke i din skadeshistorik, hvilket har stor indflydelse, hvis du senere vil skifte forsikringsselskab. Her vil din forsikringspræmie nemlig bl.a. blive baseret på netop skadeshistorikken.

Læs mere om skift af forsikring lige her

Få en billigere bilforsikring ved at sammenligne tilbud

Hvis du er på jagt efter en billigere eller bedre bilforsikring, kan du passende få lavet et tjek af din bilforsikring for at se, om den dækker de ting, du ønsker, eller om du kan få den billigere. Og den bedste måde at sikre sig en billigere bilforsikring er ved at undersøge markedet og indhente forskellige tilbud.

Hos TjenesteTorvet hjælper vi hellere end gerne med at gøre noget af det hårde arbejde og indhente tilbud fra forskellige forsikringsselskaber til dig. Når du indtaster dine behov i vores formular i toppen af siden, indhenter vi tilbud fra flere forsikringsselskaber, så du har noget at sammenligne.

Når du bruger os til at indhente tilbud, ved forsikringsselskaberne samtidig, at de er i indbyrdes konkurrence om at ‘vinde’ dig som kunde, hvorfor deres tilbud ofte er ekstra gode.

Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

Få flere tilbud uforpligtende og gratis

  • Beskriv dit behov
    Beskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
  • Få tilbud fra flere selskaber
    Jo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
  • Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.