Sammenlign forsikringer fra flere selskaber
Modtag tilbud fra op til 3 forsikringsselskaber, og find den bedste forsikringsaftale for dig.
If Skadeforsikring Forsikring
Hver gang din livssituationer ændrer sig, påvirker det dit behov for forsikring. Det er If Skadeforsikring klar over, og derfor kan de tilpasse dine forsikringer, så du nemt kan sikre dig selv, din familie og dine værdier - uanset hvor du befinder dig i livet. På den måde søger If Skadeforsikring Forsikring at give dig en bekymringsfri hverdag. Også når skaden er sket.
De vigtigste parametre for kundetilfredshed er:
Er det nemt at gennemskue, hvad du betaler for?
Hvor let og hurtigt er det at få hjælp?
Fungerer forsikringen, når det endelig gælder?
Er prisen rigtig? Er den vigtig? Eller er tryghed vigtigere end prisen?
Er selskaberne gode til at pleje relationen og holde fasti i dig som kunde?
Når du sammenligner de forskellige selskaber, bør du overveje, hvad der er vigtigst for dig. Om forsikringsselskaberne lever op til kundernes forventninger, varierer meget, fordi kundetilfredshed opleves individuelt.
Derfor er det en god idé at tænke over, hvad du vægter højest, når du skal vælge forsikringsselskab.
Dette bør du tjekke
Når uheldet er ude, er der nogle forsikringer, du ikke har råd til at undvære. En ansvarsforsikring på en bil er eksempelvis lovpligtig, men husforsikring, indboforsikring og bilforsikring bør du prioritere, da det uden kan få store økonomiske konsekvenser for dig. Vi råder dig også til at se nærmere på fordelene ved en ulykkesforsikring og en rejseforsikring.
Når du sammenligner tilbud fra If Skadeforsikring og andre forsikringsselskaber, kan du ved at læse vilkårene igennem, få det nødvendige overblik over, hvad forsikringen dækker, og om dækningen er god nok til dit behov. Derefter er det din vurdering, hvor du får mest for pengene.
For at undgå dobbeltdækning på forsikringer, bør du grundigt gennemgå dine eksisterende policer, så du ikke har flere forsikringer, der dækker den samme risiko. Det sker ofte, når man tegner nye forsikringer ved større livsændringer som jobskifte, boligkøb eller familieforøgelse.
Det er typisk kun ved personforsikringer som ulykkesforsikring, livsforsikring eller kritisk sygdom, at en dobbeltdækning udløser en dobbelterstatning.
Kontroller, om du kan få rabat og spare penge ved at samle forsikringerne hos et selskab. De forskellige selskaber opererer med lidt forskellige rabatter. Typisk kan der være mange penge at hente ved at bruge en sammenligningstjeneste og lade forsikringsselskaberne konkurrere om dig.
If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med over 4,5 millioner kunder og dækker hver femte husstand og hver femte personbil i Norden. Siden 2002 har If Forsikring også haft aktiviteter på det baltiske marked og har dermed en bred tilstedeværelse og stærk markedsposition.
If’s kernefortælling handler om at ”hjælpe meget, når livet udfordrer – ikke bare lidt”. Selskabet skaber tryghed i hverdagen ved at sikre kunderne bedst muligt, tilpasset deres virkelighed, og er særligt kendt for at være til stede, når det virkelig gælder:
“If hjælper meget. Vi sørger for, at du er korrekt forsikret – hverken for meget eller for lidt – og vi er altid ved din side, når du har brug for hjælp.”
Navnet If kommer af det engelske ord “if”, som betyder “hvis” på dansk – et symbol på, at selskabet hjælper hvis uheldet er ude.
If tilbyder Nordens bedste dækning blandt forsikringsselskaberne og ejes 100 % af den finske Sampo-koncern, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København.
Kerneværdier:
- Tillid er vores rygrad
- Vi er på forkant
- Vi har hjertet med
Ifs kernekunder
If henvender sig til både privatkunder, små og mellemstore virksomheder samt store erhvervskunder i hele Norden.
Kernekunderne spænder derfor fra almindelige familier og bilejere til større virksomheder med komplekse forsikringsbehov.
Privatsegmentet er det største og udgør over halvdelen af selskabets forretning.
If behandler skader hurtigt
If adskiller sig ved at have et bredt udvalg af forsikringer til både private og erhvervskunder, men selskabet udmærker sig især ved en hurtig skadesbehandling. If Forsikring behandler over halvdelen af alle skader inden for 24 timer, når de er anmeldt online eller via telefon, så man vil ofte høre fra dem allerede samme eller næste hverdag. Mange kunder belønner If med topkarakter for den hurtige behandlingstid og fremhæver især If for deres fleksibilitet og kompetente hjælp i skadebehandlingen.
If har også fokus på både digital og personlig service og tilbyder loyalitetsrabat, hvis man samler flere forsikringer hos selskabet. Også på pris og dækning anses If for at være dygtige til at skabe gennemsigtighed, så kunderne har en opfattelse af, at det er nemt at gennemskue, hvad de betaler for.
If er særligt populære blandt erhvervskunder og har bl.a produktet ”Ansvarspakken” for virksomheder, hvori de samler forskellige dækninger som cyberdækning og juridisk rådgivning.
De mest populære forsikringer
De mest populære forsikringer hos If til private er:
- Bilforsikring (bl.a. kåret som årets forsikring gentagne år)
- Indboforsikring
- Husforsikring
- Personforsikringer (ulykke, liv og invaliditet)
- Hundeforsikring, som har vundet forbrugertests
Virksomhedskunder benytter især erhvervs- og industriel forsikring, ofte i form af pakker med udvidet dækning.
Ungt selskab med store muskler
Modsat andre forsikringsselskaber har If Forsikring ikke 100+ år på bagen. Selskabet blev først etableret i 1999 ved en fusion af de svenske Skandia og norske Storebrand skadeforsikringsaktiviteter og dermed er If ét af de nyere forsikringsselskaber på markedet. Formålet var dengang at skabe Nordens ledende forsikringsselskab, og siden 2004 har selskabet været ejet af den finske Sampo-koncern.
I 2024 opkøbte If det danske forsikringsselskab Topdanmark, hvis 700.000 kunder dermed blev en del af If Skadeforsikring. I dag har forsikringskoncernen ansat over 10.000 medarbejdere i Norden og Baltikum.
Kontakt og Kundeservice
- Kundeservice: 70 12 12 12
- Åbningstider: man–torsdag 8.00 -18, fredag 8.00 - 16.00
- Akut skade70 12 12 12 (døgnåbent)
- Hovedkontor: Stamholmen 159, 2650 Hvidovre
- Som If-kunde kan du anmelde en skade online her