Børneulykkesforsikring | Forsikring af børn | TjenesteTorvet
Forsikring
2 min læsetid
Sidst opdateret: 14 februar 2024

Børneulykkesforsikring | Forsikring af børn

Har du styr på forsikringen af dine børn? Hvis ikke, er det meget vigtigt, at du får det
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

Ifølge Børneulykkesfonden må hele 150.000 børn under 15 år nemlig hvert år en tur på skadestuen som følge af en ulykke. Og uanset hvor godt man planlægger og forebygger, er det umuligt at eliminere risikoen for ulykker.

Derfor er det vigtigt, at du har styr på, hvorvidt dine børn er forsikret eller ej.

Husk forsikringen af dit barn

Man skal huske at forsikre sine børn, da de ikke automatisk er dækket af din egen ulykkesforsikring. Nogle tror også, at deres indbo- eller familieforsikring dækker som en ulykkesforsikring for deres børn, hvis de kommer til skade, men dette er altså ikke tilfældet.

En indboforsikring dækker kun jeres eget indbo, samt hvis børnene forårsager skade på andre eller deres indbo. 

Læs mere om indboforsikring her

Hvis børnene selv skal være dækket ved uheld - og skal kunne modtage erstatning - skal de have deres egen børneulykkesforsikring.

Børneulykkesforsikring

En børneulykkesforsikring dækker varige mén på dine børn, som er opstået i forbindelse med pludselige skader. Det kan f.eks. være, at legen blev lidt for vild på legepladsen, eller måske var dit barn super uheldig til en fodboldkamp. Uanset årsagen dækker en børneulykkesforsikring altså varige mén, som er opstået pga. af pludselige skader.

En børneulykkesforsikring kan købes separat, men hos nogle forsikringsselskaber kan man også tilvælge det som tilvalg til ens egen ulykkesforsikring.

Skoler og institutioner forsikrer ikke dit barn

En børneulykkesforsikring er kun blevet mere relevant i løbet af de sidste 10 år. For indtil 2012 var børnene forsikret, mens de var i skoler og daginstitutioner gennem fælles ulykkesforsikring i kommunerne. Men dette er ikke længere tilladt, og derfor har man som forældre selv ansvaret for, at børnene har en børneulykkesforsikring, hvis man gerne vil have erstatning i forbindelse med varige skader.

Skolen eller daginstitutionen skal kun dække skader, som skyldes deres fejl og forsømmelser og altså ikke ved hændelige uheld som sammenstød på legepladsen eller lign.

Tandskader for børn under 18

Husk altid at melde tandskader til børneulykkesforsikringen, selvom dit barn er under 18 år og altså omfattet af den offentlige, gratis tandpleje. Det kan nemlig i nogle tilfælde først være muligt at færdiggøre behandlingen af tandskader, efter barnet er fyldt 18 år. Her vil en børneulykkesforsikring altså være nødvendig, hvis du ikke selv vil hænge på regningen.

Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

Thomas Lundsgaard
Thomas Lundsgaard
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

Få flere tilbud uforpligtende og gratis

  • Beskriv dit behov
    Beskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
  • Få tilbud fra flere selskaber
    Jo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
  • Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.