Få tilbud på bredbånd fra flere selskaber

Internet og bredbånd hænger uløseligt sammen - men de er faktisk to forskellige ting. Bredbåndsteknologien er den, der gør, at du kan få adgang til internettet. Det er med andre ord din adgangsbillet til at surfe, streame, ringe med IP-telefoni og overføre lyd og billeder på internettet.

Der er flere måder at få adgang til bredbånd på: Gennem antennekabel, telefonlinjer, mobilnetværk, satellit og fiber. Selve udtrykket bredbånd kender man tilbage fra 90’erne, da vi fik hurtigere internet-adgang end den, der løb gennem de traditionelle telefonlinjer. Telefonlinjen har en begrænsning på 56 kbit/s og her er altså ikke 'plads' til at overføre store mængder af digital information. Det er der til gengæld i det moderne bredbånd med hastighed op til 1000 mbit/s. Her er der båndsbredde nok til at give et stabilt og hurtigt internet - for flere brugere af gangen. Vel at mærke uden at gå ned på hastighed, når de surfer, downloader og uploader.
 

Mbit/s: mange Mbits giver et stabilt bredbånd

Mbit står for “Megabit”. Jo flere megabits, jo hurtigere er din internetforbindelse - og jo mere stabil vil den også være. En megabit svarer til godt 1 million bit. Bit er betegnelsen for den mindste dataenhed, der findes.

Uploadshastighed og downloadshastighed - hvad er det?

Antallet af Mbit angiver, hvor hurtig din forbindelse til internettet er. Når du ser to tal foran Mbit, fx 50/10 Mbit, så angiver det første tal downloadshastigheden. Den angiver, hvor hurtigt du kan hente data, for eksempel hvis du skal downloade billeder, filer eller streame på nettet. Downloadshastigheden har også betydning for, hvor mange I kan være på nettet af gangen. Det andet tal angiver uploadshastigheden - altså hvor hurtigt, du kan sende en fil, et billede eller en film. Et højt tal giver det bedste bredbånd og dermed den hurtigste forbindelse.

Du kan sagtens nøjes med et billigt internet-abonnement ud at skulle gå på kompromis med datahastighed. Mange udbydere tilbyder gode forbindelser til billige priser.

Hvad påvirker nethastigheden?

Din adgang til hurtigt internet afhænger først og fremmest af, hvilken type bredbånd du har. Der findes overordnet flere forskellige typer bredbånd:

DSL-BREDBÅND

Bredbånd via kobbernettet er det 'traditionelle' internet. Der er flere navne for denne type bredbånd, og de dækker alle over forbindelse via kobbernetværket: xDSL, bredbånd via telefonstikket eller bare DSL-teknologi. DSL står for 'Digital Subscriber Line'.

DSL er selve systemet, mens navnene som er listet nedenunder, også inkluderer en tjeneste (internet access).

• ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line)
• ADSL2
• ADSL2+
• SHDSL (Symmetrical highspeed digital subscriber line)
• VDSL (Veryhigh-bit-rate digital subscriber line)
   

WLAN BREDBÅND

WLAN står for Wireless LAN (Wireless Local Area Network). Det er et trådløst lokalt netværk, hvor adgangen til internettet kommer gennem radiobølger frem for kabler. Det har vundet stadig større indpas med den stigende brug af bærbare computere. WLAN-forbindelsen kan være af forskellig styrke - fra at kunne række fra den ene ende af stuen til den anden til at kunne dække en hel virksomhed. WLAN benytter det, der hedder WiFi-standarden til at transmittere data.

COAX-BREDBÅND

Coax-bredbånd er bredbånd via antenne/kabel-tv. Tv-signalerne transmitteres via et coaxial kabel. COAX er en såkaldt asymmetrisk forbindelse. Det betyder, at download- og uploadhastighed ikke er den samme - hvilket angives ved de to forskellige tal Mbit, fx "20/5 Mbit". Typisk er downloadhastigheden hurtigere end upload.

Forskellen mellem coax-bredbånd og andre typer bredbånd er egentlig bare, at kabel-tv-udbydere tilbyder bredbånd gennem deres eget netværk/tv-pakker. Det gør det muligt for kabel-tv-leverandøren at levere en højere hastighed via kabel tv-stik, end hvad der er muligt med almindelig DLS.

Coaxnettet tilbyder en god forbindelse til internettet og kan sagtens bruges til streaming, download, onlinespil og lignende - også for dig, drikke nødvendigvis er vild efter en tv-pakke.

FIBER-BREDBÅND

Fiberbredbånd er med god grund af flere udråbt som fremtidens bredbånd. Det bliver stadig mere udbredt herhjemme, da teknologien giver et langt mere stabilt og lynhurtigt internet. Det skyldes, at fiberbredbånd benytter lysledere til at transmittere data via optisk fiber - med lysets hastighed. Modsat de traditionelle kobberkabler, der transmitterer datasignaler via radiosignaler.

Fibernet kaldes derfor også for lysledere. De består af helt tyndt glas, ikke tykkere end et menneskehår.

Hvis du har fiberbredbånd, deler du ikke din forbindelse med andre. Det betyder, at du har samme download- og uploadhastighed, fx: 100/100 Mbit/s. Fibernet kaldes derfor for en symmetrisk forbindelse.

MOBILT BREDBÅND

Mobilt bredbånd er igen en fælles betegnelse for forskellige teknologier, som samlet set leverer bredbånd via mobilnetværket. I dagens samfund stilles der stadig flere krav til hurtigere internet og mere fleksibel adgang til internettet. Mobilt bredbånd giver os netop muligheden for at logge på hvor som helst, når som helst. I dag er mobilt bredbånd tilgængeligt med hastigheder på op til 100 Mbit/s. Det er nok til både at streame musik og film i topkvalitet.

Læs meget mere om mobilabonnementer, forbrug og priser her. 

Bredbånd og datamængde

Prisen for hvor meget data du kan få via et mobilt netværk, varierer fra bredbåndsleverandør til bredbåndsleverandør og mellem de forskellige pakker. Prisen kan være ret afgørende for, hvilken pakke du skal vælge. Typisk spænder datapakkerne fra 1 GB pr. måned til store 100 GB pakker. Det vil sige, at du nemt kan vælge mobilt bredbånd, som passer til almindelig smartphone-brug, samt mobilt bredbånd, som passer perfekt i dit hjem eller sommerhus.

Læs også artiklen: Sammenlign priser med skræddersyede tilbud.

Hurtigt bredbånd kræver godt udstyr

Vær opmærksom på, om du har en router/trådløs router, der lever op til dit bredbånd. Hvis din router er af ældre dato, og her taler vi blot et par år, så lever den ikke op til de seneste standarder. Det vil sige, at du måske betaler mange penge for en rigtig hurtigt forbindelse - som så 'sidder fast' i din router og ikke giver så stabilt internet.

Hvilken type bredbånd kan du få?

Om du har adgang til fibernettet eller det traditionelle kobbernet afhænger af, hvilke kabler din lokale udbyder har rullet ud. Stadig flere husstande får adgang til fibernet. Du kan selv tjekke, hvordan det står til på din adresse gennem Energistyrelsen på https://tjekditnet.dk.

Her kan du også måle hastigheden på dit bredbånd.

Hvilken hastighed skal du have?

Netto hastighed, også kaldet bredbåndshastighed og internethastighed, varierer meget. Hvilken hastighed, du har brug for, afhænger af, hvad du bruger nettet til, og af antal af personer i husstanden. Skal I streame film og se tv? Er der teenagere, som elsker at game?

Husk også, at der er to hastigheder inkluderet i bredbåndshastigheden, nemlig downloadhastighed og uploadhastighed, med mindre du har fiberbredbånd.

Gennemsnitligt forbrug og behov:

• Bor I 2 personer sammen, og skal I bare bruge nettet til det mest nødvendige, såsom mails, facebook og nyhedstjenester, kan I formentlig klare jer med 25/25 Mbit/s.
• Er I 3-4 stykker, som gerne vil kunne streame samtidig, bør I nok se på 200/200 mbit/s.
• Er I en familie, som gerne vil udnytte alle internettets herligheder, fra gaming til streaming og måske hjemmearbejde, så kan det godt betale sig at betale for 500/500 Mbit/s.
• Der findes også 1000/1000 og 2500/2500 mbit/s, men det er de færreste husstande, der har brug for adgang til at transmittere så meget data. Her vil en stor familie i hvert fald kunne både game, streame og downloade store tunge filer på een gang.

Sådan vælger du det bedste og billigste bredbånd

Er du i tvivl om, hvilket bredbånd du har brug for? Og hvor mange Mbit/s din forbindelse skal kunne trække?

Vi hjælper dig med at finde billigt bredbånd blandt de mange bredbåndsudbydere. Udfyld formularen her på siden og modtag tilbud på bredbånd fra flere forskellige leverandører. Vores service er gratis og uforpligtende, og du slipper for selv at skulle indhente tilbud.